Leucos er et af de førende brands inden for moderne, dekorativ belysning. Især glas er og har altid været omdrejningspunktet for alle Leucos’ lamper - bl.a. fordi det repræsenterer den lokale tradition for smukt, italiensk håndværk.
Leucos blev grundlagt i 1962 i Venedig i Italien. Og den italienske herkomst er fortsat et essentielt element i det globale brand. ’Made in Italy’ betegnes eksempelvis som grundlaget for den høje kvalitet, man altid stiler efter.
Alle Leucos-lamper er håndlavet i en kombination af passion for håndværk, moderne teknologi og et ønske om at være innovative inden for nutidens designerbelysning. Leucos’ lamper afspejler da også i høj grad brandets eget ønske om at skabe ’en fremragende kombination af design og håndværk’.