Relancering af Holger Strøms ikoniske lampeserie IQlight, designet i 1972.
I 1972 blev Holger Strøm bedt om at designe en modulær konstruktion - en cylinderformet og rund lampe. Lamperne skulle bruges som et dekorativt element i forbindelse med en juleudstilling i Irland, hvor han var bosat på det tidspunkt.
Resultatet blev opfindelsen af et helt nyt 'saml-selv-system' og lampen skabte opsigt. IQlight blev utrolig populær.
IQlight ser i virkeligheden super simpel ud, men der er mange tanker, prototyper og justeringer, som ligger til baggrund for det endelige design.
Et IQlight kit består af 30 moduler og med disse moduler, kan du lave 22 forskellige lampevaritioner. Med blot én pakke kan man enten samle 3 små lamper, 2 mellemstore lamper eller en stor lampe.
Ved køb af flere IQlight kit kan man blive ved med at sammensætte moduler og skabe større lamper.